Vi har haft til opgave at undersøge cand.it studerendes erfaringer med dataindsamling, såsom spørgeskemaer, interviews, observation, dokumenter mv. Ud fra vores to interviews, som henholdsvis har været et struktureret og et eksplorativt interview, har vi i studiegruppen opnået ny viden om de studerendes erfaringer med dataindsamling. Metodiske overvejelser ved udformningen af vores strukturerede interview: Vores strukturerede interview bestod af syv spørgsmål, som lød: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Hvad er dine erfaringer med dataindsamling? Hvilke metoder har du så anvendt til at indsamle data? Hvad har formålet været med din dataindsamling? Havde du en hypotese forud for dataindsamlingen, og blev denne be- eller afkræftet? Hvordan har du bearbejdet den data du har indsamlet? Hvad fik du ud af din dataindsamling? Formålet med udformningen af disse spørgsmål, var først at etablere nogle generelle spørgsmål, som introducerer respondenten til interviewets indhold og emne, hvorefter spørgsmålene blev mere specialiserede, og til sidst et mere reflekterende spørgsmål. Indledningsvist, ville vi høre hvilken uddannelsesbaggrund respondenten har, da denne kunne ske at have indflydelse på hvorvidt de har arbejdet med dataindsamling før. Herefter spurgte vi hvorvidt respondenten har erfaringer med dataindsamling. Vi har placeret dette spørgsmål efter spørgsmålet om uddannelse i håb om, at respondenten ville tænke over hvordan vedkommende har arbejdet med dataindsamling på studiet. Dette spørgsmål blev efterfulgt af et spørgsmål til anvendelse af metoder. Placeringen af dette spørgsmål er også bevidst, i håb om at respondenten bedre kan genkalde de konkrete metoder, efter at have tænkt over deres erfaringer med dataindsamlingen. Et spørgsmål til de anvendte metoder, kan muligvis også få respondenten til bedre at huske hvad vedkommende har undersøgt og hvordan denne undersøgelse er blevet udført. Dernæst har vi spurgt ind til hvad formålet med vedkommendes dataindsamling har været. Dette kan siges at være et relativt åbent spørgsmål, da formålet både kan være meget konkret, såsom at få x antal respondenter, men det kan også relatere sig mere til indholdet af undersøgelsen, nemlig at påvise en hypotese eller lignende. Herefter spurgte vi indtil hvorvidt respondenterne har arbejdet med hypoteser, og hvordan de har bearbejdet den data de har indsamlet, for at få indsigt i de metodiske overvejelser de har om deres arbejde med dataindsamling. Sidst, spurgte vi indtil hvad de mente at have fået ud af dataindsamling, som kan siges at være et mere reflekterende spørgsmål. Metodiske overvejelser ved udformningen af vores eksplorative interview: Det eksplorative interview lød: Hvordan har du arbejdet med dataindsamling? Vi ønskede at stille et spørgsmål som var åbent og samtidig rettet mod emnet dataindsamling. Ved at stille spørgsmålet på denne måde var vores forhåbning at få indsigt i respondentens erfaringer og brug af dataindsamling, og at opnå viden, som vi ikke selv kunne have forudset. Kodning Efter vi havde fået respondenternes tilbagemeldinger på vores interviewspørgsmål retur, har vi kodet disse i NVivo. Behandlingen af data har hjulpet os med at skabe overblik over de to interviews samt at opnå dybere indsigt i de studerendes erfaringer med dataindsamling. Vi har kodet efter følgende: Empiri Erfaring med kvalitativ undersøgelse Erfaring med kvantitativ undersøgelse Interviews Metode Observationer Spørgeskemaer Uddannelse ResultaterVi har ved hjælp af de koder, vi har anvendt i NVivo, skabt overblik i svarene fra vores interviews. Her kunne vi komme frem til at respondenterne, på trods af at de har fået forskellige interviews, er kommet ind på mange af de samme emner. Det er dog værd at bemærke, at begge vores respondenter er fra holdet, og dermed godt ved hvilke svar vi søgte og hvad indholdet af undersøgelsen skulle være. Vores respondenter har begge opnået erfaring med dataindsamling gennem deres studier. Begge deltagere har arbejdet med både kvalitative og kvantitative undersøgelser. Herunder har de arbejdet med interviews, fokusgruppeinterviews, spørgeskemaer, indholdsanalyse og observationer. Dette kommer til udtryk i svaret på vores eksplorative undersøgelse: “Jeg har arbejdet med dataindsamling på min bacheloruddannelse, hvor vi arbejdede med kvantitativ indholdsanalyse. Her skulle vi opstille et forskningsspørgsmål med dertilhørende hypoteser” og senere “Derudover har jeg også arbejdet med dataindsamling gennem kvalitative interview i samspil med observation”. Det kommer også til udtryk i vores strukturerede interview: “Jeg har anvendt kvalitative metoder (f.eks. semistrukturerede interviews og fokusgruppeinterviews) og kvantitative metoder (spørgeskemaundersøgelser)”. Vores respondenter har altså været gode til at sætte ord på de konkrete metoder de har erfaring med i relation til dataindsamling. Som tidligere nævnt havde vi i vores strukturerede interview et spørgsmål, der relaterede sig til hypoteser, men også i det eksplorative interview, kom respondenten også ind på vedkommendes erfaring med hypoteser. I det eksplorative interview kom det til udtryk ved: “... vi arbejdede med kvantitativ indholdsanalyse. Her skulle vi opstille et forskningsspørgsmål med dertilhørende hypoteser”. I det strukturerede interview var besvarelsen på hvorvidt vedkommende havde haft hypoteser forud for deres dataindsamling: “Det var meget forskelligt, hvorvidt der var en hypotese eller ej. Men ofte arbejdede jeg uden en hypotese. Men som sagt så var mine kvantitative undersøgelser ofte med en hypotese”. Altså fandt vi ud af at begge respondenter havde arbejdet med hypoteser, også selvom vi ikke spurgte direkte ind til det i det eksplorative interview. Vi har dermed fået indblik i de studerendes erfaringer med dataindsamling og hvordan de har arbejdet med det.

Vi har haft til opgave at undersøge cand.it studerendes erfaringer med dataindsamling, såsom spørgeskemaer, interviews, observation, dokumenter mv. 

Ud fra vores to interviews, som henholdsvis har været et struktureret og et eksplorativt interview, har vi i studiegruppen opnået ny viden om de studerendes erfaringer med dataindsamling. 

Metodiske overvejelser ved udformningen af vores strukturerede interview: 

Vores strukturerede interview bestod af syv spørgsmål, som lød: 

1. Hvilken uddannelsesbaggrund har du? 
2. Hvad er dine erfaringer med dataindsamling? 
3. Hvilke metoder har du så anvendt til at indsamle data? 
4. Hvad har formålet været med din dataindsamling? 
5. Havde du en hypotese forud for dataindsamlingen, og blev denne be- eller afkræftet? 
6. Hvordan har du bearbejdet den data du har indsamlet? 
7. Hvad fik du ud af din dataindsamling? 

Formålet med udformningen af disse spørgsmål, var først at etablere nogle generelle spørgsmål, som introducerer respondenten til interviewets indhold og emne, hvorefter spørgsmålene blev mere specialiserede, og til sidst et mere reflekterende spørgsmål.  

Indledningsvist, ville vi høre hvilken uddannelsesbaggrund respondenten har, da denne kunne ske at have indflydelse på hvorvidt de har arbejdet med dataindsamling før. 

Herefter spurgte vi hvorvidt respondenten har erfaringer med dataindsamling. Vi har placeret dette spørgsmål efter spørgsmålet om uddannelse i håb om, at respondenten ville tænke over hvordan vedkommende har arbejdet med dataindsamling på studiet. Dette spørgsmål blev efterfulgt af et spørgsmål til anvendelse af metoder. Placeringen af dette spørgsmål er også bevidst, i håb om at respondenten bedre kan genkalde de konkrete metoder, efter at have tænkt over deres erfaringer med dataindsamlingen. Et spørgsmål til de anvendte metoder, kan muligvis også få respondenten til bedre at huske hvad vedkommende har undersøgt og hvordan denne undersøgelse er blevet udført. Dernæst har vi spurgt ind til hvad formålet med vedkommendes dataindsamling har været. Dette kan siges at være et relativt åbent spørgsmål, da formålet både kan være meget konkret, såsom at få x antal respondenter, men det kan også relatere sig mere til indholdet af undersøgelsen, nemlig at påvise en hypotese eller lignende.  

Herefter spurgte vi indtil hvorvidt respondenterne har arbejdet med hypoteser, og hvordan de har bearbejdet den data de har indsamlet, for at få indsigt i de metodiske overvejelser de har om deres arbejde med dataindsamling.  

Sidst, spurgte vi indtil hvad de mente at have fået ud af dataindsamling, som kan siges at være et mere reflekterende spørgsmål. 

 

Metodiske overvejelser ved udformningen af vores eksplorative interview: 

Det eksplorative interview lød: Hvordan har du arbejdet med dataindsamling?  

Vi ønskede at stille et spørgsmål som var åbent og samtidig rettet mod emnet dataindsamling. Ved at stille spørgsmålet på denne måde var vores forhåbning at få indsigt i respondentens erfaringer og brug af dataindsamling, og at opnå viden, som vi ikke selv kunne have forudset.  

 

Kodning  

Efter vi havde fået respondenternes tilbagemeldinger på vores interviewspørgsmål retur, har vi kodet disse i NVivo. Behandlingen af data har hjulpet os med at skabe overblik over de to interviews samt at opnå dybere indsigt i de studerendes erfaringer med dataindsamling.  

Vi har kodet efter følgende:  

• Empiri  
• Erfaring med kvalitativ undersøgelse  
• Erfaring med kvantitativ undersøgelse  
• Interviews  
• Metode  
• Observationer 
• Spørgeskemaer 
• Uddannelse 

Resultater

Vi har ved hjælp af de koder, vi har anvendt i NVivo, skabt overblik i svarene fra vores interviews. Her kunne vi komme frem til at respondenterne, på trods af at de har fået forskellige interviews, er kommet ind på mange af de samme emner. Det er dog værd at bemærke, at begge vores respondenter er fra holdet, og dermed godt ved hvilke svar vi søgte og hvad indholdet af undersøgelsen skulle være. 

Vores respondenter har begge opnået erfaring med dataindsamling gennem deres studier. Begge deltagere har arbejdet med både kvalitative og kvantitative undersøgelser. Herunder har de arbejdet med interviews, fokusgruppeinterviews, spørgeskemaer, indholdsanalyse og observationer. Dette kommer til udtryk i svaret på vores eksplorative undersøgelse: “Jeg har arbejdet med dataindsamling på min bacheloruddannelse, hvor vi arbejdede med kvantitativ indholdsanalyse. Her skulle vi opstille et forskningsspørgsmål med dertilhørende hypoteser” og senere “Derudover har jeg også arbejdet med dataindsamling gennem kvalitative interview i samspil med observation”. Det kommer også til udtryk i vores strukturerede interview: “Jeg har anvendt kvalitative metoder (f.eks. semistrukturerede interviews og fokusgruppeinterviews) og kvantitative metoder (spørgeskemaundersøgelser)”. Vores respondenter har altså været gode til at sætte ord på de konkrete metoder de har erfaring med i relation til dataindsamling. 

Som tidligere nævnt havde vi i vores strukturerede interview et spørgsmål, der relaterede sig til hypoteser, men også i det eksplorative interview, kom respondenten også ind på vedkommendes erfaring med hypoteser. I det eksplorative interview kom det til udtryk ved: “... vi arbejdede med kvantitativ indholdsanalyse. Her skulle vi opstille et forskningsspørgsmål med dertilhørende hypoteser”. I det strukturerede interview var besvarelsen på hvorvidt vedkommende havde haft hypoteser forud for deres dataindsamling: “Det var meget forskelligt, hvorvidt der var en hypotese eller ej. Men ofte arbejdede jeg uden en hypotese. Men som sagt så var mine kvantitative undersøgelser ofte med en hypotese”. Altså fandt vi ud af at begge respondenter havde arbejdet med hypoteser, også selvom vi ikke spurgte direkte ind til det i det eksplorative interview.  

Vi har dermed fået indblik i de studerendes erfaringer med dataindsamling og hvordan de har arbejdet med det.